Jeg lægger mig fladt ned – helt ned! Og selvom jeg har forstået budskabet, så vil jeg hjertens gerne have muligheden for at trykke ´deltager ikke´…. Jeg kan mærke, at min passion rasler fra mig. Og det gør mig utryg – Uanset, hvor meget jeg prøver at finde løsninger eller gode idéer til at mødes med mine klienter, så bliver jeg banket tilbage til stenalderen.

 

Jeg ved ikke, hvornår det hele slutter?

 

Jeg kan ikke komme ud til mine sårbare familier og hjælpe dem med deres hverdag. Vores isolation æder mig op indvendig. Jeg går rundt i blinde og forsøger at finde mulige løsninger til at stikke af fra den virus, som overskygger hele verden. Intet hjælper mig. Jeg har bare at rette ind ligesom resten af landets befolkning.

Jeg må blive hjemme og yde telefonisk terapi til mine klienter. Jeg har fået frataget mine bedste kompetencer i de personlige møder,

·        som skaber den bedste udvikling

·        som skaber forståelse

·        som letter andres smerter.

 

Min tilstedeværelse er taget fra mig og det gør ondt! Jeg kan ikke være tæt på mine medmennesker. Jeg kan ikke mærke dem. Jeg kan ikke se dem i øjnene. Jeg er frustreret over, at jeg kun kan yde 50% af det jeg plejer at kunne, hver gang jeg lægger røret på. Det er ikke godt nok!

Vores sociale samvær er en mangelvare

Mange arbejdspladser er lukket ned. Vi ved, at vi skal blive hjemme for at passe på hinanden, men vores instinkt, krop og sind siger os noget andet. Vi er flokdyr. Vi higer efter at blive udfordret på alle vores kompetenceområder. Vi er vant til at have øjenkontakt med kollegaer og venner. Et anerkendende blik eller et kropssprog, som fortæller os ’alt er godt’. Vi plejer at grine sammen, når vi mødes ved kaffeautomaten, og ’Henrik’ fortæller sine sjofle jokes.

Verden er forandret. Alt det, som vi plejer at gøre, eksisterer ikke længere.

Familierne er udfordret

Småbørn, unge og voksne skal finde en ny hverdag sammen, og i næste uge kommer vi for alvor til at mærke alle vores følelser, også dem, som vi troede vi havde sluppet. Det kommer til at gøre ondt. Alle vil blive rastløse og irritable. Simple opgaver bliver komplekse og uoverskuelige. Det bliver til korte sætninger i vores samtaler, og vores kreative tankegang og hyggestunder er forsvundet. Hvad er der så tilbage?

Hvis jeg kunne give jer alle en skræddersyet manual til, hvordan vi kommer smittefrie igennem krisen, så ville jeg gøre det. Det kan jeg desværre ikke. Liv og død er på spil. Men jeg ved, hvordan vi kommer hjem til os selv – ikke fysisk hjem, men ind i os selv. Ind til vores værdier. Ind til det meningsfulde. Ind til det, der giver glæde og energi.

Lad der altid være en start og en slutning

Byg din nye hverdag op med små byggeklodser. Uanset, hvad du laver, så lad der altid være en start og en slutning. Uafsluttede opgaver og gøremål skaber forvirring og irritation. Hvis opgaven ikke er klar og tydelig, melder de hårde frustrationer sig.

Gentag de samme arbejdsmønstre igen og igen, det giver ro og overskud. Du lærer dig selv at kende, og den følelse, som du bliver belønnet med ved hver eneste afslutning, er guld værd. Den hjælper dig til at blive stærkere og mere bevidst om dig selv. Dit sind udvikler tro og håb. Din horisont udvider sig. Du ser verden i et nyt perspektiv. Du bliver den bedste udgave af dig selv.

Når du kan mærke styrken, så udvider du. Så begynder du at rydde op i skabe og skuffer. Du lægger nye planer og planter ro og energi i dit hjem. Du lærer dine børn, at de også kan finde styrken. De kan selv binde deres snørebånd. De kan selv smøre deres mad. De kan selv læse på Aula. De kan selv rydde op og sortere deres værelse. Og hvis de keder sig, så lad dem være i følelsen. De finder en løsning. Børn er nysgerrige på livet.

7 byggeklodser til din nye hverdag

1)   Når du står op om morgenen, så reder du din seng, lufter ud og sørger for, at der kommer dagslys ind. Du afslutter herved din søvn, og det giver ro i dit indre.

 2)   En start og en slutning er altid vigtig, for løse ender udvikler stress. Begynd med forventningsafstemning. Hvad forventes der af opgaven, og hvornår ved du, at du er i mål? Her er det vigtigt, at du som den voksne tager ansvaret og tænker børnene ind i rammerne. Både de store og små.

 3)   Hold dig i gang. Passende mængder af kedsomhed og ensomhed er godt og skaber kreativitet og fornyet energi på den lange bane. Det er ok i et par dage, men kan være farligt i længere tid ad gangen. Modpolen til stress er understress. Det opstår, når vi ikke bliver stimuleret nok. Ved understress går vi helt ned i gear. Vi anvender ikke de kompetencer og ressourcer vi har i forhold til det arbejde, som vi plejer at lave. Det meningsfulde forsvinder og ´den evindelige tid´ truer med at dræbe lysten til at leve i den virkelige verden. Den understressede hjerne har den følelse af, at der kun er sure pligter i løbet af hverdagen. De følelser skal vi i den grad være opmærksomme på.

4)   Hvis nogle i familien har brug for at sætte jeres dage ind i et skema, så gør det.

 5)   Tænk nøje over, de arbejdsopgaver, som du har lagt for dagen. Er de for store? Kan du nå dem? Er der et par vigtige kanter, der skal slibes, før du kan gå i gang?

 6)   Når du går i seng om aftenen, så fremhæv tre positive ting eller oplevelser fra dagen. Du må ikke trække det negative kort!

 7)   Husk, jeg anbefaler kun om en start og en slutning i alt, hvad I laver.

 

I vil opdage, at hele familiens synergi ændrer sig. Der, hvor vi lægger vores energi, der blomstrer den. I denne tid, hvor vi kun har os selv og hjemmets fire vægge, er der mulighed for at arbejde indefra og ud. Jeg lover ikke, at det bliver let, men det giver et stærkere bånd til dig selv og dine nærmeste

Fredagsbaren og frisøren er lukket

Til sidst vil jeg gerne afsløre, jeg er ikke ret god til at være hjemme og stadig tænke kreativt. Jeg har brug for social kontakt. Hvis jeg kunne, så var jeg taget i fredagsbaren med jer alle sammen, men i dag bliver jeg bare hjemme. Ikke fordi jeg ikke er inviteret, men fordi vores lokale café har Corona-lukket. Jeg savner den stemning, som vi skaber sammen, når vi taler om ugens sjove oplevelser og deler det, som vi glæder os til i weekenden.

Og hvis man som jeg har valgt Danmarks mest mærkelige frisure, så kræver det et smut forbi frisøren hver uge. Heller ikke dér, er der lys i vinduerne.

Selvom jeg ikke kan se jer, så vil jeg alligevel gerne sige ´skål´ og rigtig god weekend til jer alle – Hold jer til de simple ting og opgaver hen over de næste par uger…..

Kærlig hilsen Anja Birkebæk