Onsdag aften d. 11. marts sad jeg til bestyrelsesmøde i Jyderup Erhvervsforening. Hen imod slutning af vores dagsorden, tikkede en sms ind fra min datter. Hun skrev; `Ring når du kan – nej endnu bedre, mor – Se Mette Frederiksens pressemeddelelse på TV 2 News…..`

Jeg kigger rundt på de øvrige bestyrelsesmedlemmer og derefter bliver dagsordenen skiftet ud med direkte tv og seneste nyt fra vores Statsminister.

Yderst mærkelig afslutning på et hyggeligt møde og en ellers rolig onsdag

Min tankegang og gode idéer var næsten gået i seng og det var meget tæt på, at der var ro i lejren. Jeg vil alligevel godt afsløre, at der gik ikke længe, førend alt blev vækket til live igen. Alle mulige løsningsforslag blev kastet frem i mine frontalpandelapper og jeg kunne ikke binde noget fornuft sammen.

Var overskriften ´Danmark lukker ned…´ – Er Mette Frederiksen sikker på det hun fortæller hele den danske befolkning?

Da jeg gik ud på parkeringspladsen og hen imod min bil, var mine tanker bestemt ikke færdige med at diskutere mulige løsninger og strategier. Der var udelukkende løse ender og turbulens.

Langsomt kører jeg op igennem byen. Jeg tænker på mine nærmeste, min virksomhed og på mine udsatte familier, de unge og deres helbred. Det kolde gys rammer mig – Hvordan skal jeg hjælpe dem alle sammen. Hvordan skal jeg se dem i øjnene – fysisk? Jeg tænker igen på Mettes Frederiksens ord og nu brænder det i mig! Nu kan jeg mærke en vrede og en irritation. Jeg kan mærke et rødt kort, som bliver tykket ned over mig. Den følelse kan jeg ikke lide. Skal jeg virkelig stilles i en skakmat position. Skal noget større bestemme over mig…..? Jeg forsøger altid at finde positive og succesrige løsninger – men her…. – Der var jeg låst.

Jeg er fyldt op af afmagt og frustration og det bobler i mig…… Alt imens jeg forsøger at styre min vejrtrækning, så holder jeg pludselig i kø. Der er simpelhen kø,- midt i byen kl. 21.40 og jeg holder helt stille.

Jeg forsøger at få fodfæste og finde ud af hvad der sket. I første omgang tror jeg, at der er sket en ulykke på hovedgaden – men da jeg stiller skarpt på situationen, så får jeg øje på, at Netto er omringet af biler, indkøbsvogne og forvirret mennesker.

Hamstring – Mette Frederiksen talte om hamstring i hendes pressemeddelelse.

Ikke engang på en god omsætningsdag ville Netto være så godt besøgt. Det var helt vildt. I skulle have set det.

Og nu kommer det bedste………….

Jeg finder en parkeringsplads og 20 kroner til en indkøbsvogn og så går jeg hen imod Nettos indgang,- velvidende om, at jeg aldrig handler ind, laver mad eller har nogen idé til, hvad vi har i køkkenskabene eller køleskabet. Dem af jer der kender mig, er klar over mine manglende kompetencer indefor det område.

-Når jeg sidder i skrivende stund og reflekterer over det, så gik jeg nok ikke ind i Netto for at handle, nok mere for at få et indblik og mærke stemningen blandt vores borgere i byen. Og der var faktisk en rolig stemning imellem os. De blikke der blev sendt og modtaget var empatiske og vi gik alle sammen i et roligt tempo. Der var også varer på hylderne. Der var noget at vælge imellem. Hvilke varer jeg lagde ned i min vogn er ligegyldigt – Jeg er jo ikke engang klar over, om vi mangler mælk, shampoo eller toiletpapir…..

Stemningen og mine tanker fandt sammen og jeg blev opmærksom på mit fokus og mine strategier. Jeg mærkede mit indre og det er værdifuldt for mig og mit arbejde – ellers kan jeg ikke hjælpe andre mennesker. Jeg er afhængig af, at kunne sammensætte meningsfulde tanker. Jeg er afhængig af, at have mit albuerum og mit eget flow. Jeg er afhængig af, at være nede på flade fødder og trække vejret i mit helt eget tempo. Og det skete i Netto

Jeg er ikke ret god til at modtage indskærpelse og slet ikke når min tankevirksomhed er gået i seng. Jeg er bedre til at være i proces og derigennem at udvikle mig.

Mette Frederiksens ord skabte en forstyrrelse og en genklang som jeg kunne mærke – og sikkert også en vigtig én af slagsen.

Måske har jeg godt af at stoppe op. Måske hjælper det mig, at køre ind til siden og kigge ud af forruden. Måske bliver jeg klogere, mere bevidst og til sidst et stærkere menneske?

Vi står alle i en uvant situation, som gør at vi skal nytænke vores måde at arbejde på, for bedst muligt at komme igennem de næste par uger og måneder. Ingen af os ved, hvordan dagen i morgen ser ud

-Hvor mange danskere der er smittet?

-Hvor mange virksomheder der yderligere bliver påvirket?

-Hvor mange nye tiltag der bliver fremtryllet?

Vi har alle et ansvar -uanset profession! Det giver stof til eftertanke og det sætter nye perspektiver på hele vores samfund. Vi sidder i samme båd med nøjagtig samme retning. Det der var vigtigt i går, er måske ikke vigtigt i morgen.

Jeg var sikker på, at jeg ville forbløde af Mette Frederiksens røde kort men nu er der nye små forgreninger på vej og det betyder, at jeg stille og roligt slår rødder…..

Vær´ åben, soldarisk, empatisk og pas på jer selv og hinanden. Se det hele i et roligt perspektiv og fokuser på den gode og sunde udvikling, som kommer os i møde.

Vores erhvervsliv vil ændre sig –

Vores næstekærlighed skal bestå!

 

Kærlig smittefri hilsen

Anja Birkebæk